easy web builder software download

D&J FAQ

opdateret marts 2017

AFBUD

Betalingen for arrangement og gebyrer på kr. 5.700 skal ske før infodagen.Din indbetaling kan derefter ikke refunderes.

ARBEJDSPLAN

Arbejdsugen på D&J er max 35 timer, og du har ret til 2 sammenhængende fridage om ugen.
I Kina er der fri ifm. kinesisk nytår i februar, og omkring nationaldagen 1. oktober. Der er ikke fri til jul eller på andre kristne højtider.
Dagligt holdes fri 2 til 3 timer midt på dagen.
Arbejdsdagen er dermed delt i 2, fra kl. 8 morgen til ca. 12 og igen fra ca. 14.30 til ca. 17.

D&J står for arbejdsfordelingen, dvs. at D&J bestemmer, hvor du skal arbejde og hvilken aldersgrupper du bør arbejde med. (Det tilstræbes, at man ikke udelukkende arbejder med de helt små på 2-3 årige, men også har opgaver med de lidt ældre børn.) 

Ud over egne børnehaver og børnehaveklasser er D&J forpligtet ind i et samarbejde med andre institutioner, og du kan derfor blive udlånt til skulle stå for engelskundervisning af børn helt op til 18 år (undervisning af de ældste handler udelukkende om engelsk konversation) 

BAGAGEFORSIKRING

Bliver din bagage beskadiget, eller går den tabt i forbindelse med flyvningen, skal du huske at anmelde det i ankomsthallen, inden du forlader lufthavnen - ellers dækkes skaden ikke. Som bevis for anmeldelsen skal du have en såkaldt PIR-rapport. Flyselskabets ansvar for bagage er typisk begrænset. Hvis du mener, at din bagage større værdi en flyselskabets standard, bør du tegne en særslit bagageforsikring (tjek bagagedækningen på evt. rejseforsikring).
Rygsække erstattes normalt kun af flyselskaberne, hvis de ikke transporteres i en lukket pose. Se nærmere om dine rettigheder som flypassager >>

FORSIKRING

Forsikringsmæssigt er opholdet ikke arbejde men fritid. D&J har ingen arbejdsskadeforsikring som dækker dig, hvis der opstår personskade under opholdet. Den eneste måde du er forsikret på er gennem evt. rejseforsikring. 

FLYBILLET

I det tilfælde, at du evt. er nødt til at rejse hjem før slut, bestiller China Link altid flybilletter med mulighed for ændring af hjemrejsedato.
Ved enhver ændring af flybillet efter booking opkræver flyselskabet et gebyr på mellem 1000 og 1500 kr. afhængig af rute og selskab.

Flybilletter bookes af China Link til hjemrejse 180 dage efter afrejse. Det er muligt at vælge alternativ hjemrejse indenfor de sidste 3 uger (hvor der normalt holdes ferie).
China Link skal have besked senest 1 uge efter infodag om evt. alternativ hjemrejsedato.

Du skal selv lægge ud for flybillet
Halvdelen af flybilletten refunderes i 1-2 rater og vil være fuldt refunderet inden dag 160. 

Det er den enkelte deltagers ansvar straks at kontrollere, at alle oplysninger på den udstedte billet er korrekt, - at dit navn på flybilletten er i overensstemmelse med navn i dit pas, - at rejsetidspunkter, flynummer og klassificeringen på billetten er som aftalt.

Du kan efter aftale med China Link evt. selv arrangere din rejse i kombination med andre rejsemål og vil her få refunderet det samme på flybillet som alle andre.

INDKVARTERING

D&J står for fordelingen af værelser i de lejligheder som stilles til rådighed, og D&J kan træffe beslutning om omfordeling for at give plads for nye medarbejdere.

Rengøring af værelser og lejlighed står man selv for. At tidligere beboere ikke har ryddet op og gjort ordentlig rent efter sig, er D&J ikke ansvarlig for. – ”Man gør selv rent”.
 
Ved ankomsten til D&J er der sørget for rent linned, men derefter skal du selv sørge for vask af linned og tøj i øvrigt. Der er på indkvarteringen adgang til vaskemaskine. 

Forbruget på el, gas og vand i lejlighederne modregnes ved tilbagebetaling af flybillet . Telefon og internetforbrug i lejligheden er ligeledes for egen regning.
Pt. er niveauet for evt. afregning af forebruget i lejligheden gennemsnitlig 200 RMB halvårligt pr. person, men afregningen kan være helt op til 900 RMB pr. person, hvis man bruger aircondition uhæmmet. (Internet er gratis på D&J institutionen)

Værelserne i lejlighederne skal betragtes som til låns, og ikke som noget man enerådigt kan disponerer over. Besøg hjemmefra eller andre overnattende gæster skal aftales med D&J på forhånd, og der kan opkræves betaling for overnattende gæster (ca. 100 RMB pr. nat)

Bliver man boende i D&Js lejlighed under flere ugers ferie (uden at arbejde) forventes betaling for værelset. Prisen for leje af værelse og evt. måltider i kantinen aftales lokalt.

KINESISK SPROG

Hvis du vil øve de mest almindelige kinesiske ord og gloser i forvejen kan du gå ind på BBCs hjemmeside Real Chinese, og hvis du under opholdet gerne vil lære mere kinesisk, kan du nemt finde jævnaldrende at "bytte sprog"  med, - (kinesisk for engelsk gennem venskab).

KOST

Der kan spises alle måltider i institutionens kantine på hverdagene. I weekend skal du selv sørge for mad. 

LOMMEPENGE

D&J udbetaler den 10. i måneden lommepenge (3000 RMB). Fravær fra institutionen vil blive modregnet i lommepengene uanset årsag.
Hvis du vælger at rejse indenfor den sidste måned, bliver der afregnet lommepenge i overensstemmelse med det antal dage, du har arbejdet den pågældende måned.. Afregningen for de sidste arbejdsdage skal du bede om at få udbetalt inden din afrejse.

LÆGEHJÆLP OG SYGDOM

Der er i reglen en sygeplejerske tilknyttet D&Js institutionerne, som du vil kunne konsultere med mindre skavanker. Ved mere alvorlig sygdom kan D&J hjælpe dig til at finde hospital eller klinik.
Hvis din rejseforsikring skal betale regningen for en behandling, bør du i forvejen tjekke med rejseforsikringen, om der er bestemte hospitaler eller klinikker som selskabet har aftaler med. 

Ved sygdom skal du altid underrette din kontaktperson/afdelingsleder.
Der er ikke i Kina vikar ved sygdom eller andet fravær.